Udsigt fra et italiensk kloster B3
Udsigt fra et italiensk kloster" Sådan hedder bogen om klosteret San Cataldo fra 1993 af Kristian Hvidt. Her får man hele historien om klosteret i Italien på bjergskråning over Amalfi nord for Napoli. Siden 1924, da foreningen "San Cataldos venner" blev stiftet, har danske kunstnere, forskere, musikere med videre fået stipendier til et arbejdsophold på klostret. San Cataldo har været et trygt, inspirerende og givende arbejdssted for de mange kunstneriske sjæle i over 100 år. En dansk ung mand Carl Wiinstedt kom til Amalfi først i 1907. Carl Wiinstedt var stærkt plaget af gigtfeber og havde det bedst i det varmere Italien. På en vandretur i Amalfi -kløften faldt han pladask for det gamle forfaldne kloster: San Cataldo. Først tænkte han på at oprette et slags rekreationshjem, men undervejs kom han på andre tanker og fik gennem gode indflydelsesrige folk i Danmark endelig skruet en fundats sammen om Klostrets grundlove og væsentligt: "et refugium for kunstnere og forskere, som bare ønskede arbejdsro og hvile!" Sidste år kunne man på Lemvig Museum se udstillingen: "Trækfuglevej" med fotografen Kirsten Klein og hendes mand Steen Folmer Jensens værker. Kirsten Klein og Steen Folmer Jensen har i to omgange boet og arbejdet på refugiet San Cataldo. Hertil rejste digteren Thøger Larsen og hans kone Thyra Larsen i 1925 og i 1927. Thøger Larsens digtsamling "Søndengalm" (1926) og til dels også den sidste samling af noveller og digte "Trækfuglevej" (1927) er blevet til på baggrund af disse rejser. I udstillingen sammenstilledes Kirsten Kleins fotografier og Steen Folmers Jensens skitser fra San Cataldo med digte og citater fra Thøger Larsens rejser. Denne udstilling flytter til Johannes Larsen Museet i Kerteminde i efteråret 2020. Men i år er der ingen, der nyder den flotte udsigt og gæster på arbejdsstipendier på San Cataldo. På grund af Coronakrisen har klostret ligget stille som i en tornerosesøvn.
Flere detaljer
- Varens stand
- God, men brugt
- Forsendelse
- Ja - køber betaler