Kære læser Jeg håber, du vil tage imod min historie med et åbent sind. Den er ikke lang, men den går dybt. Det er fortællingen om Annas forhold til Nicolai. Hun elsker virkelig sin kæreste, men da han vil eje hende og bestemme over hende, bliver kærligheden pludselig svær. Og da han ovenikøbet begynder at slå hende, bliver det et mareridt. Jeg har mødt mange piger som Anna, og en dag stod jeg selv i samme situation som hende. Derfor tror jeg, det er vigtigt at fortælle disse historier, hvor svære de end kan være at få ud i ord. For hvad er det for en kærlighed, der slår, manipulerer og ydmyger? Er det overhovedet kærlighed, og hvordan gør man sig fri? Jeg fortæller historien om Anna og Nicolai, fordi det er så vigtigt at få brudt disse destruktive mønstre. Bogen er derfor til alle jer, der elsker som Anna, som Nicolai ? og til alle jer, der bare så på. Kærlig hilsen Sine .
ISBN: 978-87-93270-97-8
Vægt: 125 gram