lydbog: " Hvad man ikke ved"

lydbog: " Hvad man ikke ved"

25 kr.

Hvad man ikke ved beskriver en familie, der går i opløsning i forældrenes ønske om at følge med ungdomsoprørets kærligheds- og frihedsidealer. Romanen handler om forholdet mellem mænd og kvinder og seksualitet gennem generationer, om frihedsdrømme og længslen efter at høre til. I 1959 flytter Alice og Erik Horn og deres lille datter, Marie-Louise, til forstaden Vase i nærheden af landets næststørste by, Rossel. De køber en nyopført bungalow i Vases velstående middelklassekvarter. Samme år får de deres andet barn, Flora, og senere kommer Marc til. I Vase er 1960?ernes ungdomsoprør først og fremmest noget, der sker i fjernsynet, men da Eric møder en gammel ven, som bor i kollektiv, vækkes hans interesse for tidens nye strømninger. Inspireret af vennen kommer Eric dels til at tro på muligheden af en verdensomspændende og frisættende kærlighedsrevolution, dels vækkes hans lyst til selv at kaste sig ud i seksuelle eksperimenter. Af lige dele nysgerrighed og angst for at miste Eric indvilliger Alice i at åbne deres ægteskab for andre. Følelsen af at blive slave af sin egen lyst og ikke længere kunne opretholde forestillingen om at være en god mor i en lykkelig familie, kaster Alice ud i en krise.

Hørsholm·21. jun.·

Lydbog Blekingegadebanden - Den hårde kerne

Lydbog Blekingegadebanden - Den hårde kerne

20 kr.

Lydbogen er indlæst af Torben Thune. Hør den dokumentariske historie, der bygger på forfatterens adgang til fortrolige arkiver hos politi og efterretningstjeneste og på en lang række samtaler med de involverede. Anmeldere og læsere var begejstrede ved udgivelsen af det første bind om det politiske klima i 60'erne og 70'erne, da den stærkt venstreorienterede Gotfred Appel samlede sin gruppe af politiske fantaster om sig, om modsætningerne inden for gruppen, om kampen om den politiske linje, om eksklusioner og vekslende alliancer, om kampen mellem kønnene, der kunne ende i håndgemæng, så blodet flød, om forbindelserne til udlandet, til terroristiske kredse, til træningslejre i Libanon, til PFLP, om røverier og kidnapninger, om det langsommelige politiarbejde, der var ved at true med at gå helt i stå, da en bil kørte ind i en betonpille på Helsingør-motorvejen ved Birkerød og politiet fandt et bundt nøgler, hvoraf én passede til låsen i døren til Blekingegade 20, hvor der åbenbarede sig et arsenal af både lette og tunge våben, ammunition, forklædningsgenstande osv.Andet bind er ikke mindre spændende. Efter gruppens primus motor Holger Jensen blev dræbt i 1980, reorganiseres gruppen, der i løbet af 80'erne står bag en lang røverier, som gang på gang slår danmarksrekord i kontant udbytte. Peter Øvigs store beretning om Blekingegadebanden kulminerer med en detaljeret kortlægning af bandens et år lange forberedelse af dens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades postkontor i København i november 1988. Selve røveriet følges minut for minut, fra gruppen mødes klokken ti aftenen før i Blekingegade og til en ung politibetjent dør på Rigshospitalet præcis 24 timer senere, ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær.

Hørsholm·21. jun.·