Billede 1 - Denis Diderot: 'Fatalisten Jacques'.
1/1
8920 Randers NV

Denis Diderot: 'Fatalisten Jacques'.

50 kr.

Udgivet af Edito, 1970. 243 sider. Oversat fra fransk af Marc Kalckar. Specialudgave udført af Gaston de Vulliens. Illustreret med mange smukke s/h tegninger. Indbundet i kunstlæder, med dekoration i guld på fronten, og rygtitel i sølv. Bogen er i smuk stand, lille smule lys på ryggen. Diderots beretning om den filosofiske tjener og hans humane men lidt mere jordnære herre. Diderot er mest kendt som redaktør af oplysningstidens store encyklopædi, men han var også en ivrig skribent, der bidrog inden for mange genrer. Romanen fra 1778 er hans vigtigste litterære værk. Jacques er tjener, og vi følger ham på rejse med hans herre, hvis navn aldrig nævnes. Mål og formål står lidt uklart, men undervejs oplever de mange små eventyr, og de får tiden til at gå med at fortælle historier. Og man er godt underholdt. Jacques’ motto er, at alting er bestemt på forhånd af et guddommeligt forsyn, og det eneste mennesket kan gøre, er at udleve sin skæbne. Det hindrer nu ikke Jacques i at være modig, rasende og fortvivlet, men det giver ham altid en forklaring på, hvad der sker. Som forfatteren bemærker – han kigger nemlig tit frem og blander sig i fortællingen – er forsynet kontra menneskets handlefrihed en gammel strid, man ikke kan afgøre. Romanen er ironisk i forhold til tidens store debat om Guds natur: Greb han aktivt ind i verden, eller var hans rolle ’den store urmager’ der havde skabt verden og siden overladt den til sig selv? Diderot var fornuftens og frihedens forkæmper, men han lader spørgsmålet stå åbent. Historien om Jacques er en komedie med forbilleder som: Cervantes, Boccaccio og andre bøger der ligeledes er præget af en smittende fortælleglæde. Man kan sige at bogen tilhører en anden tid, med så mange år på bagen, men humor fornægter sig ikke - historierne er stadig morsomme. En ægte klassiker, der handler om det almenmenneskelige, og det gør Fatalisten Jacques, som på ingen måde er så trist, som titlen antyder. Forsendelse kr. 40,-

Flere detaljer

Forsendelse
Ja - køber betaler