Tegn og Fortæl
Peter Madsen & Thierry Capezzone. Hardback, 168 sider. Som ny. Sendes gerne, porto = 50 kr. MobilePay. TEGN OG FORTÆL er en bog om at fortælle med ord og tegninger. Der findes i forvejen masser af gode “lær at tegne-bøger”, men der hører andet og mere til at skabe en god billedhistorie end blot at være god til at tegne. Bogen handler om hele processen for det at fortælle med tegninger: stilstudier, research, historie- og figurudvikling, farvelægning, materialer og meget mere. Gennem eksempler fra deres egne værker gennemgår Peter Madsen og Thierry Capezzone arbejdsgangen fra manuskript over billedmanuskript til færdig tegneserie. Med TEGN OG FORTÆL får du de redskaber, du skal bruge for at komme i gang med at skabe alle de fantastiske historier, der stadig venter på at blive tegnet og fortalt. Peter Madsen: er først og fremmest kendt for albumserien Valhalla. Derudover står han bag flere tegnede fortolkninger fra Bibelen, f.eks. om Menneskesønnen og Historien om Job, samt tegneserieudgaven af H.C. Andersens Historien om en moder. Thierry Capezzone: begyndte som assistent på flere store europæiske serier, blandt andet Smølferne. I Danmark har han tegnet Rasmus Klump-album, tegneserien om Stygge Krumpen og ikke mindst sin egen serie om H.C. Andersen Junior.
Flere detaljer
- Produkttype
- Kunst & kultur