Trangravshusene, Kuglegården
Restaureringen af Kuglegårdens eksisterende bygninger er færdig, og det næste kapitel i Kuglegårdens historie er i fuld gang. I 2022 igangsatte vi en udvidelsesplan af Kuglegårdens byrum. Udvidelsen omfatter bl.a. en ny bygning ved navn Trangravshusene, som arkitektonisk tilpasses områdets maritime rammer. Trangravshusene indrettes til showroom/ kontor/ service- eller liberale erhverv og står klar til lejerindretning fra ultimo 2024, med overtagelse i 1. halvår 2025. Tilbageværende ledige lejemål er hhv. 549 m2 i stueetagen samt 871 m2 i den høje kælder med lysskakter. Erhvervslejemål med mulighed for at tilleje en kajplads. Historien Søarsenalet er tegnet af arkitekt Philip de Lange og er opført i 1742 som Danmarks nye flådebase, der skulle sende et tydeligt signal om kongerigets magt og styrke. Det rektangulære gårdrum mellem de to hovedfløje og sidefløjene blev brugt til opbevaring af kanonkugler – deraf navnet Kuglegården, som efterhånden er blevet fællesbetegnelsen for hele Søarsenalet. Kuglegårdens område var i Forsvarets besiddelse uafbrudt indtil 2017, hvorefter vi overtog området efter en offentlig budrunde. Siden da har renoveringsarbejdet pågået. Flere virksomheder er allerede flyttet ind i Kuglegårdens istandsatte bygninger, hvor de har indrettet kontorer og showrooms bl.a. Louis Poulsen, ferm LIVING, Munthe, Modström og ▶Bolia.com.◀ Det, der engang var et af kongerigets mest lukkede og utilgængelige områder, er i dag en livlig og attraktiv del af hovedstaden. Området Kuglegårdens beliggenhed i starten af Holmen – er omgivet af charmerende kanaler. Der er kort afstand til Kongens Nytorv via Inderhavnsbroen og til Christianshavns metrostation. Holmen er med de mange bevarede Forsvarsbygninger og grønne områder en populær oase for kreative virksomheder. Naboen Christiansholm/Papirøen udvikles i disse år som et stort projekt med kulturelle tilbud, boliger og erhverv. Den nærliggende grønne operapark er åbnet med underjordisk parkeringsanlæg. Der går busser lige til døren, og p-pladser kan tillejes på området og i nyetableret p-kælder. Trangravshusene lægger sig op af Holmens karakteristiske arkitektur. Sammen med Proviantgården indrammer og afslutter Trangravshusene det grønne gårdrum mellem Kuglegårdens historiske bygninger og skaber en harmonisk helhed. På den måde skriver de nye bygninger sig ind i historien. Mens en helt ny plads for enden af Trangraven sørger for, at bylivet kan blomstre i et levende miljø, hvor nyt møder gammelt, og en ny fortælling kan opstå. Ejendommen Trangravshusene. De fem sammenbyggede huse fremstår med saddeltag og en glasinddækket gavlfacade vendt mod Trangravskanalen og lystbådehavnen. Den lette stueetage i glas åbner bygningen op mod omgivelserne og forbipasserende – både de gående og sejlende. En oplagt mulighed for indretning af showroom eller andre publikumsorienterede aktiviteter. De to etager over kan ligeledes indrettes til erhvervslejemål med udsigt til fortidens og nutidens København. Gennem de store vinduespartier er der kig til livet omkring lystbådehavnen og Trangravsplads samt inde i den grønne "Kuglegård". Trangravshusene opføres i hestesko form. Stueetagen med glasfacader med kig til omgivelserne. Fra 1. salen opefter beklædes bygningen med skærmtegl i samme nuancer som murværket på de gamle bygninger i Kuglegården. Bygningen indrettes med bærende elementer af træ og rå beton med bræddeforskalling. Der vil fra alle tre etager være fuld vinduesflade imod gården for lys og grøn udkig. På 2. salen vil der være åbent til kip. Loftshøjde i stueetagen 3,8 m, kælder 3,5 m. Gulvene i stueetagen og kælder bliver rå beton. Indretning i højeste kvalitet som på resten af Kuglegården. Trappetårn bliver bygget med synlig beton i bræddeforskalling og en rå ståltrappe. Lejemålet Trangravshusenes rummelige stueetage strækker sig gennem hele bygningen, og facaderne i glas vil invitere mange nysgerrige blikke indenfor. Derfor er lejemålet i stueetagen perfekt egnet til showroom, mens de to øverste etager indrettes fleksibelt til kontor/ showroom/ service- eller liberale erhverv - med synlige trækonstruktioner. Bygningens grundplan udgør godt 1.000 m². Hver etage kan om nødvendigt opdeles i to lejemål - altså op til seks lejemål i alt. Herudover udbydes kælderetagen til leje med flere muligheder for opdeling, herunder mulighed for stueetagens toiletkerner. Ledige lejemåls arealer: stueetage til venstre: 549m². Kælder: 871m². Total ledigt areal: 1.420m². Trangravshusene priser: Stueetage: 3.750 kr./ m2 Kælderen: fra 1.500 kr./m2 Indretningen er i højeste kvalitet, der er mulighed for dialog med lejer om specifikke indretningsløsninger mod merpris. Byggeprocessen forventes færdig ultimo 2024, og står klar til indflytning i 1. halvår 2025. Med udbygningen af Kuglegården gør vi plads til flere virksomheder, der ønsker at leje sig ind i Danmarkshistorien. Midt mellem svenskekrige, kajakroere og et velduftende madmarked.
Flere detaljer
Om boligen
- Produkttype
- Flytbare huse
- Type
- Anden type