Fransk brudelagen i hør
Fransk brudelagen, Så fint gammelt håndbroderet fransk brudelagen i lys cremefarvet 100 % ren hør med stort meget smukt monogram og fine, sirligt syede hulsømme, der fortsætter op ad siderne ( “Les retours”). Håndsyet søm i den anden ende. Lagnet er meget lidt brugt og fremstår i en virkelig lækker fint vævet hørkvalitet med den gammeldags rustikke charme, som kendetegner disse gamle tekstiler. Et lidt let lagen, som er meget “ levende” i stoffet, som er af høj kvalitet. Måler ca 175 cm i bredden og 280 i højden. Vægt knap 1kg. Lagnet er med den meget “ bølgende fornemmelse”, der kendetegner disse gamle hørlagner. Dette lagen vil være rigtig skønt at ligge med i de varme sommernætter i stedet for dyne, men kan også bruges til en lang række andre formål såsom dug, gardin, badeforhæng, sengetæppe, kappelagen, til at lægge ud over en sofa eller som skøn pynt i en kurv med vintagetekstiler. Unikt stykke håndarbejde fra dengang, man virkelig lagde sjæl og kræfter i at skabe den gode kvalitet. Nyvasket og Strøget og klar til brug. Se også mine andre franske lagner og viskestykker. Fransk brocante fra loppemarked i Frankrig. Kan sendes mod betaling af fragt. Røg- og dyrefrit hjem.
Flere detaljer
- Produkttype
- Anden type