AUDREY HEPBURN ;Prinsessen holder fridag

KULT KLASSIKKER ; Mange mennesker, upåagtet om de personligt oplevede 1950'erne, nærer en særlig nostalgi for dette årti. Det var, som om verden var større og rigere på muligheder dengang end på noget andet tidspunkt før eller siden. Depressionen og krigen var kommet på afstand, og de fleste mennesker begyndte vel at nyde en eller anden form for velstand. Den første rock ’n roll lød fra jukeboxe og radioer, fyrene havde brylcreme i håret, der blev tygget tonsvis af tyggegummi, og man gik stadig for alvor i biografen. Man havde måske en smule mere tid og mod til at drømme, og Hollywood leverede råstoffet til drømmene – det var årtiet, hvor Marilyn Monroe, Elizabeth Taylor, Grace Kelly og ikke mindst Audrey Hepburn lyste op på stjernehimlen. Det var ikke mindst en tid, hvor en prinsesse kunne forsvinde ud i den italienske sommernat og forelske sig i Gregory Peck. Roman Holiday fortæller netop denne enkle og søde historie. Audrey Hepburn gjorde i filmen sin debut på det store lærred som den betagende smukke, ensomme og betuttede prinsesse, der en sen aften sniger sig ud af paladset. Ad tilfældighedens veje ender hun med at tilbringe det følgende døgn sammen med en charmerende amerikaner (Gregory Peck). Hun giver sig ud for at være en bortløben kostskolepige, mens han – som på et tidligt tidspunkt er klar over hendes sande identitet – foregiver at være en forretningsmand, men i virkeligheden er journalist og har til hensigt at benytte anledningen til at skrive en sensationel artikel om prinsessens "fridag". Det bliver en begivenhedsrig dag, hvor prinsessen blandt andet når at gå til frisøren, drikke champagne på en fortovscafe, tage en tur på scooter gennem Roms smalle gader og stræder, får sig en sving-om på en flodpram og endog når at få en ufrivillig vandgang. Den bittersøde blanding af komedie og melodrama, krydret med en anelse italiensk neo-realisme, en glasur af elegance og charme og sprinklet med ægte stjernestøv er fuldendt og uforglemmelig. NY !