Velkommen til Kontorhus Lautruphøj
Lej hele, eller halvdelen af, ejendommens sidste ledige etage Området: Ejendommen er beliggende centralt i ét af Ballerups mest eftertragtede erhvervskvarterer – Lautrupparken – der huser Danmarks største koncentration af high-tech og forskningsvirksomheder, hvorfor du nok har hørt det omtalt som Danmarks ”Silicon Valley”. Ejendommen er placeret få minutter fra Ring 4, der strækker sig fra Kongens Lyngby i nord, til Ishøj i syd, samt motorvejsnettet, som hurtigt og let får dig til transporteret rundt i Storkøbenhavn, til indre by, Københavns Lufthavn mm. Ejendommen blev opført i 1986, og fremstår flot og præsentabel med den, for området, velkendte hvide facade. Ejendommen, som er på godt 11.000 m², huser i forvejen flere andre store og mellemstore lejere, heriblandt Testhuset A/S, C2IT A/S, ConvaTec Danmark A/S. Lejemålet: Man kommer ind til lejemålene via et fælles glasindgangsparti, hvorfra man træder ind i en åben og indbydende foyer. Førsteindtrykket er vigtigt, og derfor er der også kræset for detaljerne med hyggelige loungemøbler, grønne planter og – til de førstegangsbesøgende – en elektronisk infotavle, der giver dine gæster et komplet og hurtigt overblik over ejendommen, dets lejere og dagens møder. Fra foyeren, der også fungerer som knudepunkt for de tre kontorblokke, finder man ligeledes ejendommens fælles kantine og mødecenter. Fra kantinen er der direkte udgang til husets grønne gårdhave og hyggekroge. Det sidste ledige lejemål er beliggende i Blok B på 2.sal, hvor vi kan tilbyde en hel etage på 1.074 m², eller en halv etage på 537 m². Udlejer tilbyder at skræddersy indretning helt efter Lejers ønsker og behov, og istandsætte lejemålet med pæne glasløsninger, led-belysning og gulv efter Lejers valg. Parkerings- og trafikforhold: Til ejendommen hører ca. 200 gratis parkeringspladser, og med mulighed for at leje privat p-plads i ejendommens parkeringskælder. I september 2023 er der installeret 4 ladestandere fra Spirii. Der går ligeledes Bus 40E og 55E lige foran ejendommen, der ca. hvert 15. minut kører mellem hhv. Skodborg-Høje Taastrup og Allerød-Malmparten St. Fra ejendommen er der 2 stop til Malmparken St. Størrelse: Det sidste ledige lejemål er beliggende i Blok B på 2.sal, hvor vi kan tilbyde en hel etage på 1.074 m², eller en halv etage på 537 m². Leje: Den månedlige leje, for et moderniseret og istandsat lejemål, udgør: 537 m²: kr. 39.827,50 1.074 m²: kr. 79.655,00 Svarende til en leje på kr. 890,00 pr. m², med tillæg af aconto drifts- og varmeudgifter. Regulering af leje: Basislejen reguleres årligt, pr. 1. januar, med udviklingen i nettoprisindekset, dog minimum 2%, første gang pr. 1. januar 2025. Driftsudgifter: Der betales en andel af ejendommens driftsudgifter. Der udarbejdes årligt driftsregnskab efter fordelingstal. Lejer betaler aconto driftsudgifter med kr. 309,08 pr. m². Varme: Alle lejere betaler en forholdsmæssig andel af varme og vand udgifterne. Der udarbejdes årligt varme- og vandregnskab efter fordelingstal. Lejer betaler aconto varmebidrag med kr. 90,69 pr. m². Depositum: Der beregnes et depositum svarende til 6 måneder, af den til enhver tid værende basisleje. Depositum står til sikkerhed for lejeres overholdelse af sine forpligtelser, jfr. indgået lejekontrakt. Herunder betaling af drifts- og varmebidrag m.m. Moms: Alle ydelser tillægges den til enhver tid gældende moms. Vedligeholdelse: Indvendig vedligeholdelse af det lejede påhviler lejeren. Udvendig vedligeholdelse påhviler udlejeren. Energimærke: C. Opsigelse: I forbindelse med indgåelse af lejekontrakten forhandles mellem Lejer til Udlejer en uopsigelig lejeperiode, hvorefter lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel. Indflytning: Efter aftale.
Flere detaljer
Om boligen
- Produkttype
- Erhvervslokaler
- Type
- Lager