Norsk Skovkat søger nyt hjem
Fast Pris
Har du mod på at give Lola en chance? Vi købte for et par år siden Lola til udstilling og for at lave et enkelt kuld killinger. Desværre er Lola blevet stresset over at vi måtte sige farvel til vores gamle hankastrat sidste år, og hun har siden da både plukket sig og hypersoigneret sig. Vi har vitterligt forsøgt alt - Hun er på RC Calm og vi har prøvet Feliway i stikkontakterne men et eller andet i vores hjem stresser hende åbenbart. Derudover er hun også begyndt at være urenlig. Vi har forsøgt os med flere bakker, samt grusskifte men det er meget tydeligt at hun er stresset og intet vi gør hjælper hende til at få ro i sindet. Da vi har hørt at andre har haft held til at katten får det bedre (og den uhensigtsmæssige opførsel derfor stopper) af en omplacering, vil vi derfor forsøge os med det da vi er nødt til at have Lolas bedste for øje. Derfor leder vi efter et roligt hjem til hende, gerne hos et modent par, et par uden børn, eller en enlig uden børn. Lolas nye hjem skal være forberedt på at give hende god tid til at falde til. Det bliver ikke noget som kommer til at være overstået med et knips med fingrene, så er man ikke indstillet på det behøver man ikke forespørge på hende. Jeg håber virkelig at der sidder én/nogen derude som har lyst til at give Lola en chance da jeg synes det er forfærdeligt synd for hende at hun ikke trives. Jeg kan godt forstå hvis mit meget ærlige annonce skræmmer mulige nye ejere væk, men hellere være helt ærlig fra starten end at risikere at Lola skal flytte frem og tilbage for det er hun slet ikke tjent med. De erfaringer jeg har hørt fra opdrætsverdenen, er at 9 ud af 10 gange stopper et miljøskifte urenligheden med det samme. Lola er selvfølgelig steriliseret, og nyvaccineret (november), og hendes stamtavle medfølger selvfølgelig også i købet samt en kontrakt med returret såfremt omplaceringen ikke virker efter hensigten (hun skal ikke andre steder hen end til os, hvis hun ikke falder til i sit nye hjem).
Flere detaljer
- Produkttype
- Kat
- Type
- Norsk Skovkat
Uddybende detaljer
- Alder
- 2 år