Tre huse på Christianshavn – se fotos og omtale
Harald Langberg – Foreningen af gamle bygningers bevaring – 1976 – fast bind – 94 sider – fin stand ” I 1976 udgav Foreningen til gamle Bygningers Bevarings navnkundige sekretær, kunsthistorikeren Harald Langberg, bogen Tre huse på Christianshavn. Dens emne var tre små bygninger i Sankt Annæ Gade 12, 14 og 16, som i mange år havde lidt under manglende vedligeholdelse. Takket være ihærdige ildsjæle – heriblandt landsretssagfører A. Richard-Møller og siden Harald Langberg – lykkedes det endelig i begyndelsen af 1970erne at redde de tre huse, men opgaven blev kun løftet takket være ”Fonden for Dansk Bygningskultur, Gråbrødretorv 3”, godt hjulpet af Saneringsloven samt med faglig bistand fra Statens Humanistiske Forskningsråd og Nationalmuseet. Endelig stiftedes også ”Bygningsbevaringsselskabet af 1971, A/S”. Det paradoksale i situationen var, at de tre huse allerede i 1949 var blevet optaget på fredningslisten som fredede i klasse B. Undervejs i processen var man i 1959 så vidt, at Københavns Kommune kondemnerede alle de tre bygninger og afsagde kendelse om, at de ikke kunne repareres. Alligevel lykkedes det Harald Langberg og konsorter at redde dem. Kunstakademiets afdeling for restaurering overtog istandsættelsen, der under lærertilsyn udførtes af en studerende ved afdelingen. Da det prisværdige arbejde stod færdigt i 1975, havde den studerende, arkitekt Jens Fredslund, fået afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole. Hvorfor var de tre huse på Christianshavn så vigtige? Det var de, fordi de i al deres kompleksitet repræsenterede en type bygninger i bydelen, som ellers var gået tabt: almindelige småkårsfolks boliger i sidegaderne bag storhandelens ofte velbevarede ejendomme langs en af Christianshavns hovedstrøg, Strandgade. Det viste sig, at især nr. 14 indeholdt en af de småboder langs sidegaden, som var opført i bydelens gründerzeit i midten af 1600-årene, og som var simple udlejningsboder for småhåndværksfolk med
Flere detaljer
- Produkttype
- Samfund & historie
- Sprog
- Dansk
- Indbinding
- Hardback
- Forlag
- Andet forlag
- Varens stand
- God, men brugt
- Forsendelse
- Ja - køber betaler