Andeæg, æg fra anatidae, er i

Andeæg, æg fra anatidae, er i gennemsnit større og tungere end hønseæg og vejer omkring 60 til 75 gram (svarende til vægtklasserne L til XL for hønseæg). Andeæg har en proportionelt større og mere intens farvet blomme, skallen er lidt tykkere, og smagen er mere intens. De blev engang betragtet som en delikatesse i Europa og blev også almindeligt brugt i madlavning og bagning som hønseæg. Men på grund af den måde, ænder lever på, er der en øget risiko for infektion med salmonella og andre patogener; i Storbritannien siges et udbrud af paratyfusfeber at være forårsaget af forbruget af andeæg i 1920'erne. I Tyskland blev de første lovbestemmelser for handel med dem udstedt i 1936, som stadig er gyldige i dag i ændret form og foreskriver, at æg kun må markedsføres med påtrykket "Forbrugerråd: Opvarm grundigt i 10 minutter før indtagelse". Efter denne tid er de kogt igennem, og alle patogener dræbes. Andeæg har 0,41 g flere kulhydrater og 2,97 g mere protein pr. portion end et hønseæg. De imponerer med deres alsidighed og smagsdybde og opnår fyldigere og rigere aromaer. I dag er de lige så nemme at bruge som et almindeligt hønseæg. Konditorerne vælger dem for deres æggeblomme og cremede smag, ideelle til marengs, creme brûlées eller kager. Den fysiologiske brændværdi for friske andeæg er ca. 750 – 840 kJ/100 g (180 – 200 kcal/100 g), med et indhold på 15 g fedt, 13 g protein, 0,54 mg A-vitamin, 1,2 mg β-caroten, 5 µg vitamin B 12 µg og. Enteneier, die Eier von Entenvögeln, sind im Durchschnitt größer und schwerer als Hühnereier, sie wiegen etwa 60 bis 75 Gramm (den Gewichtsklassen L bis XL bei Hühnereiern entsprechend). Enteneier haben einen anteilig größeren und stärker gefärbten Dotter, die Schale ist etwas dicker, der Geschmack intensiver. Früher galten sie in Europa als Delikatesse und wurden auch allgemein wie Hühnereier zum Kochen und Backen verwendet. Aufgrund der Lebensweise von Enten besteht jedoch eine erhöhte Gefahr des Befalls mit Salmonellen und weiteren Er