Lynæs midget Jolle
Flot Lynæs midget Jolle. Står på en trailer i en hal så er lige til at koble på bilen og hente hjem. Den er meget flot i malingen. Trailer og sejl medfølger samt en masse tilbehør. Der følger ikke motor med. “Når man ikke kan klare sig på fjorden i en Lynæsjolle, er det overhovedet umuligt at være der i en jolle." Sådan lyder et gammelt ordsprog fra fiskerne i Lynæs, når de beskriver bådens gode sø-egenskaber, og ordsproget gælder stadig, lyder det fra flere af de knap 1000 Lynæs-ejere i Skandinavien - for ikke at nævne de mange nye Lynæser (Midget 20, 26 og 31), der er blevet en succes i Holland og England. Kendskabet til den usædvanlige jolle og senere sejlbåd med kahyt kan føres helt tilbage til 1820, hvor lods Ole Jensen, Frederikssund, byggede den første jolle af slagsen. Særkendet var også dengang bådens karakteristiske rundglattede agterstævn og store bredde, som gjorde, at den bjergede sig helt fantastisk, uanset hvor søen kom fra. Efter en katastrofal orkan i 1852, hvor mange fiskere satte livet til, byggede Ole Jensen er serie fiskerbåde efter Lynæs-jollens principper, godt sejlende og utroligt søgående. På denne måde blev den lille jolle moder til de store fiskerbåde. En af Ole Jensens dygtigste lærlinge, Peter Madsen, begyndte senere for sig selv i Lynæs og byggede adskillige sødygtige både til fiskeri i Kattegat. Hans sønner, herunder bådebygger Christian Madsen, førte traditionerne videre og byggede Lynæs-joller uden tegninger og skabeloner, men med kunsthåndværkerens øjemål, dygtighed og erfaring.
Flere detaljer
- Produkttype
- Jolle
- Varens stand
- God, men brugt