Billede 1 - Stubfræser udlejes
1/1
Blenstrupvej 26, 9520 Skørping

Stubfræser udlejes

500 kr.

Stubfræser udlejes, evt med levering. Effektiv maskine til at fjerne stubbe og rødder fra træer, buske og lignende. Den kan betjenes af alle der har kræfter til en havefræser og kan klare alle størrelser af stubbe - de store tager naturligvis bare længere tid. Den kan fræse ca 20 cm under jordniveau, mere hvis man graver godt ud om stubben først. Ca 10 cm er dog ofte nok til at sikre at jorden ikke tørrer for hurtigt ud hvis man vil så græs. Det er lettest hvis stubben saves ned til 10-20 cm over jordniveau med kædesav, men maskinen kan klare op til 60 cm over jordniveau. Hvis der kan ligge sten graves der ud om stubben først - også for din sikkerheds skyld! Dette gør det også lettere at fræse ned i god dybde. Jeg anbefaler at fylde hullet med ren jord da smuldet falder meget sammen når det rådner. Derefter er det bare at så græs eller hvad man ellers vil og hvis der ligger meget smuld, kan man også med fordel give jorden lidt kalk. Jeg giver naturligvis en grundig introduktion, og jeg kan evt være behjælpelig med småopgaver. Stubfræseren egner sig ikke til meget stejle skrænter, men ellers kan den klare det meste. Send gerne en besked med nogle billeder hvis du er i tvivl, så kan jeg komme med råd. Priser: -Depositum 500 kr - Leje 500 kr pr dag - 900 kr for 2 dage - 100 kr hvis du knækker en tand (sker normalt kun hvis du rammer en sten - så fjern dem først). - Levering 300kr op til 30 km, pris aftales derover - Du betaler selv benzin, men den bruger ikke så meget. Del endelig så maskinen kan komme ud og gøre gavn

Flere detaljer

Produkttype
Andre havemaskiner
Varens stand
Næsten som ny