Billede 1 - Pearl S. Buck: 'Løftet'.
1/1
8920 Randers NV

Pearl S. Buck: 'Løftet'.

60 kr.

Udgivet af Jespersen & Pio´s Forlag 1947, 284 sider. FØRSTEUDGAVE. Oversat af Peder Hesselaa. Original halvlæder indbinding, med det originale foromslag, udført af Viggo Eriksen, medindbunden. Rygtitel i guld. Bogen er i rigtig pæn stand. Pearl S. Buck, den første amerikanske kvinde der vandt Nobel-prisen i litteratur, leverer her, endnu en rørende, fantastisk og levende fortælling om Kina, dets folk, og kultur. Det er historien om en gruppe kinesiske soldater, der i 2. verdenskrig, sendes af sted for at undsætte en britisk-amerikansk deling, der næsten er omringet i Burma, under de japanske angreb på Burmavejen. De kinesiske soldater møder kun fornærmelser og utak fra de britiske og amerikanske soldater. I lyset af en forestående japansk stor-offensiv, må de kinesiske soldater træffe et vanskeligt valg: Forlade deres post, eller med stor sandsynlighed dø i kamp. Udover historien om Kina i 2. verdenskrig, væves en fortælling om kærlighed, set gennem en ung mands øjne og den pige han elsker. De er fanget i de kulturelle og politiske forandringer, der driver dem langs Burmavejen. De er fyldt med idealisme, fædrelandskærlighed, stolthed og den viden at de ikke kan holde fjenden tilbage, uanset hvor hårdt de kæmper. De ved at mange af deres venner og familie vil bære de største omkostninger, når de må overgive sig. Men alligevel stålsætter de sig og fortsætter den fortvivlede kamp. Det er en fantastisk roman, der også brillerer, med levende beskrivelser af den burmesiske jungle, det burmesiske folk og den japanske besættelsesmagts grusomhed. En fortælling om mod, ære og kærlighed. Forsendelse sker med B-Post, kr. 50,-

Flere detaljer

Produkttype
Romaner
Forsendelse
Ja - køber betaler