Veleksponeret og markant kontorlejemål med højt til loftet ved ydre Ringvej
Beboelsesvogne fra Simple Homes
Udlejning til bl.a. privatgenhusning - høj service og hurtig levering
Lej en container til sikker opbevaring.
Vi gi’r en lås, når du lejer hos ALPHA Containers.
Er du på udkig efter et prominent kontorlejemål med høj reklameværdi? Byggeselskab Mogens de Linde udbyder nu lyse og rummelige kontorlejemål i den Aarhus-kendte murstensejendom ved krydset mellem ydre Ringgade og Paludan-Müllers Vej. Området Ejendommen har en yderst attraktiv beliggenhed midt imellem Aarhus C og Skejby. Lejere vil nyde godt af stor eksponering mod hovedvejene Paludan-Müllers Vej og ydre Ringvej hvor der dagligt passerer mere end 30.000 biler, hvilket sikrer synlighed og tilgængelighed. Desuden er ejendommen i nærheden af IT-byen Katrinebjerg, som huser en række førende IT-virksomheder samt Journalisthøjskolen og Aarhus Universitet. Skejby Business Park, det største erhvervsområde uden for Aarhus C, ligger også inden for kort afstand. Motorvej Aarhus Syd og E45 er blot 6 min. i bil fra ejendommen. Ejendommens placering sikrer hurtig adgang til det overordnede vejnet i Aarhus, og der er gode busforbindelser med bus 2A og 6A, hvoraf sidstnævnte har stoppested lige ved siden af ejendommen og afgange hvert tiende minut. Ejendommen Ejendommen er opført i 1999 som domicil til den danske fabrikant af vindmøller ”Vestas Wind Systems”. I dag huser ejendommen bl.a. Bygningsstyrelsen, Laros Ejendomsadministration og Min Bolig Handel. Ejendommen er med sin langstrakte facade mod Ringgaden, udført i gule mursten og mørk hårdttræsbeklædning, en markant og kendt ejendom i Aarhus. Ejendommen er udformet med to sidefløje der udspringer fra et cirkulært indgangsparti og har fladt tag med tagudhæng udført i sort aluminium. Hele ejendommen fremstår udvendigt i nydelig og vel vedligeholdt stand. Lejemålet Ejendommens ledige lokaler har tidligere været anvendt til undervisning, hvilket stadig er synligt i dag. Før en ny lejer flytter ind, vil lokalerne gennemgå en renovering. Se visualiseringer der er lavet for anden etage. Den endelige indretning af mødelokaler, køkken og lette skillevægge i lejemålet kan delvist tilpasses efter ny lejers ønsker. Den nye lejer kan se frem til at etablere sin virksomhed i en ejendom med et sundt indeklima, understøttet af moderne airconditionanlæg. Lofthøjden er ekstra høj i parterren. De mange vinduespartier sikrer rigelig dagslys i hele ejendommen, og i parterre er der endda indrettet lysgårde for at maksimere indfaldet af naturligt lys. Alt i alt er det en attraktiv ejendom med mange indretningsmuligheder. Der er mulighed for cykelparkering i et overdækket cykelområde, og p-pladser kan lejes efter behov. Hurtig overtagelse er mulig.
Flere detaljer
Om boligen
- Produkttype
- Erhvervslokaler
- Type
- kontorlokaler
For lejeboliger og depoter
- Areal (m²)
- 761 m²