Arven efter Arn

Ingrid Ylva blev en legende, allerede mens hun levede. Hun var en af de stærke enker, der styrede riget i begyndelsen af 1200-tallet efter de blodige sejre over Danmark. Man sagde om hende, at hun forstod sig på trolddom, og at intet ondt ville ramme folkungeslægten, så længe hun holdt sit hoved højt. Med jernvilje opfostrede hun sine sønner i en nådesløs tid, hvor den stærkes ret var den eneste lov, der gjaldt. At netop en af hendes sønner til slut skulle sejre i magtkampen, var ikke overraskende. Historien kender ham som Birger Jarl, Stockholms grundlægger og Sveriges skaber. Men fortællingen om Birger rummer meget andet end det. Arn Magnusson var måske en helgen – Birger var i al fald ikke. Men han var en vinder, som ikke lod sig bremse af moralske eller praktiske hindringer på sin vej fra yngling i Västra Götaland til rigsgrundlægger. ARVEN EFTER ARN er en smuk og blodig fortælling, hvor jorden skælver under dundrende hestehove, og skummet sprøjter om korsfarernes skibe på vej mod øst. Det er også beretningen om mistet kærlighed som en del af magtens høje pris. ARVEN EFTER ARN er en fritstående fortsættelse af Jan Guillous trilogi om tempelridderen Arn Magnusson.