269 kvm. butik eller restaurant på Gammel Kongevej - Nabo til MASH. Sticks ´n Sushi og Wokshop
En ægte Frederiksberg-ejendom, nemlig en klassisk smuk ejendom fra omkring 1900-tallet, og med en markant og synlig beliggenhed på den eftertragtede Gammel Kongevej. Sticks´n Sushi ligger ved siden af i samme ejendom, en skønhedsklinik og et advokatkontor ligger på 1. sal, og så er der boliger på etagerne ovenover. I naboejendommen ligger MASH i stueplan. Og på den anden side af Sticks´n Sushi ligger Wokshop. Din restaurant på dette sted vil således få særdeles attraktive naboer, som vidner om, at her er der godt at være, hvis man vil i kontakt med Frederiksbergs købedygtige publikum. Lejemålet kan naturligvis også anvendes til butik eller pengeinstitut. Butikken i stueplan har to store butiksvinduer samt et flot indgangsparti i midten, og når man træder ind, så ser man den flotte stuk, sildebensparketgulvet og søjlerne, som bærer buen i midten. Man mærker, at butikken fremstår både eksklusiv og charmerende. I stueplan findes også et tekøkken, samt en virkelig god trappe til kælderplan. Kælderen har både højt til loftet og lysindfald fra to sider, så den er meget anvendelig. Der er sildebens-parket, mødelokale og toilet. Stueplan og kælderplan hænger godt sammen, og kan i sin helhed være en stor flot butik. Lejemålets energimærke er angivet til: D
Flere detaljer
Om boligen
- Produkttype
- Erhvervslokaler
- Type
- butikslokaler
For lejeboliger og depoter
- Areal (m²)
- 269 m²