Én der skriver under på en kontrakt

GulogGratis' brugervilkår og privatlivspolitik

Vilkår for online privatbrug af GulogGratis.dk

GulogGratis.dk er en portal, hvor du kan købe, sælge, bytte og bortgive primært brugte varer til andre, samt udleje boliger, sommerhus og lign.

Du skal være oprettet som bruger for at kunne indrykke annoncer og benytte de funktioner, der er på GulogGratis.dk. I den forbindelse skal du acceptere nedenstående vilkår:

1. Personligt login

Når du tilmelder dig som bruger på GulogGratis.dk, får du en personlig side, ’Min side’, hvortil der kun kan gives adgang med din e-mail og din personlige adgangskode. Adgangskoden er strengt personlig og må ikke overdrages til andre.

På ’Min side’ kan du se og redigere dine personlige data. Her finder du også historikken over de ydelser, du har gjort brug af.

Hvis du mod forventning får mistanke om misbrug af din adgangskode, skal du omgående rette henvendelse til GulogGratis.dk, så adgangen til din personlige side kan blive spærret.

Til yderligere sikkerhed foretager GulogGratis.dk en løbende kontrol af de oplysninger, GulogGratis.dk har registreret om dig. Du er forpligtet til at informere om eventuelle ændringer af dine personlige data.

Ændring af retningslinjer

Den hurtige udvikling af internettet kan gøre ændringer i vores behandling af private oplysninger nødvendige. GulogGratis.dk forbeholder sig derfor ret til at opdatere og ændre retningslinjerne i nærværende dokument.

Ved væsentlige rettelser af retningslinjer, vil du blive bedt om at godkende betingelserne for brug af GulogGratis.dk igen ved efterfølgende login.

2. Betalingsbetingelser

Tilkøber du en ydelse på GulogGratis.dk, er du først forpligtet til at betale, når du endeligt har godkendt bestillingen. Herefter gælder lovgivningen for handel på nettet.

Du kan redigere i ordlyden og tilføje billeder på onlineannoncer efter betaling.

Betaling sker i DKK til GulogGratis.dk A/S, CVR-nr. 33784023

Priser

Ydelser købt af GulogGratis.dk er inkl. moms angivet i danske kroner. GulogGratis.dk kan til enhver tid ændre priser uden varsel.

3. Forbehold

Ved indrykning af annoncer i avisen GulogGratis.dk og på www.guloggratis.dk påhviler ansvaret for udformning af annoncen dig. GulogGratis.dk påtager sig intet ansvar for indholdet af annoncen, herunder stavefejl eller forkerte oplysninger i annoncen m.m.

GulogGratis.dk forbeholder sig dog ret til at redigere i eller fjerne annoncen, såfremt den er i strid med GulogGratis.dk's annonceringsregler eller lovgivningen i almindelighed.

GulogGratis.dk forbeholder sig ret til at slette profiler med manglende eller forkerte personoplysninger.

GulogGratis.dk forbeholder sig ret til at fjerne profilbilleder af stødende karakter.

GulogGratis.dk forbeholder sig ret til at lukke profiler indeholdende stødende kaldenavn.

GulogGratis.dk er uden ansvar for tab eller skade, der påføres annoncøren som følge af tastefejl, forståelsesfejl, forkert indrykningsdato eller manglende indrykning af annoncer m.v.

Ved evt. fejl i annoncer, som GulogGratis.dk er helt eller delvist skyld i, ydes reduktion efter vores skøn over værdiforringelsen, dog højst en gratis indrykning.

Håndhævelse af disse forbehold sker ud fra GulogGratis.dk’s Procedure for indholdsmoderation.

GulogGratis.dk forbeholder sig desuden retten til at bruge og redigere i billeder uploadet til siden til markedsføring, annoncering og redaktionelt øjemed.

Links til eksterne websteder

På GulogGratis.dk findes links til eksterne websteder. GulogGratis.dk indestår ikke for kvaliteten og indholdet af det materiale, hvortil der fra GulogGratis.dk linkes til andre websteder; dette gælder også for websteder, som fremtræder indenfor rammen af GulogGratis.dk.

GulogGratis.dk påtager sig heller ikke ansvaret for (mis)brug af personlig identificerbare oplysninger på de pågældende websteder.

GulogGratis.dk opfordrer derfor til, at du gennemlæser persondatapolitikker, fortrolighedserklæringer, juridiske erklæringer etc. når du besøger disse websteder.

4. Deling af annoncer

For at sikre dig en hurtig handel forbeholder GulogGratis.dk sig ret til at vise dine annoncer andre steder end på GulogGratis.dk, både online og på print i ind- og udland, idet annoncen i sidstnævnte tilfælde kan blive oversat til andre sprog. Visningen af annoncen vil dog altid ske på GulogGratis.dk, og dine personlige oplysninger bliver ikke videregivet.

Sociale medier

GulogGratis.dk giver mulighed for at dele annoncer på sociale medier, eksempelvis Facebook og Twitter. Annoncen vises på GulogGratis.dk, og dine personlige oplysninger bliver ikke videregivet.

5. MitID

På GulogGratis.dk har du mulighed for at bekræfte din identitet med MitID. I visse tilfælde kan GulogGratis.dk kræve, at en brugerprofil bliver MitID-valideret.

6. Servicemails

Efter tilmelding som bruger modtager du automatisk servicemails. Servicemails er fx "Din annonce er udløbet", "Du har en ny besked i beskedsystemet" og lign. Servicemails indeholder ikke kommercielle budskaber. Du kan ikke fravælge servicemails.

7. SikkerHandel

På GulogGratis.dk har du mulighed for at bruge funktionen SikkerHandel, der leveres i et samarbejde med MobilePay, Tryg & Safepay. Safepay samarbejder med MobilePay og godkendt til at formidle penge af Finanstilsynet. Ved brug af denne funktionalitet gælder følgende betingelser.

Deling af oplysninger med SymblePay

Vi deler dine personlige data (bl.a. navn, adresse og telefonnummer) med Safepay for at kunne stille tjenesten til rådighed. Safepay indsamler ligeledes oplysninger om dig.

Du kan læse mere om Safepay's behandling af personoplysninger her

Læs mere om Safepay's brugerbetingelser her

Læs forsikringsbetingelserne fra TRYG her

DAC7 & Indberetning

Det påhviler til enhver tid dig som bruger at indberette din skattepligtige indkomst fra GulogGratis.dk A/S til skattemyndighederne.

GulogGratis.dk A/S er derudover som platformsoperatør (jf. DAC7 direktivet) forpligtet til at indberette indtægter for sælgere, der indenfor et år har haft et årligt salg på 30 eller flere varer og/eller solgt for en samlet værdi af EUR 2.000 eller mere via SikkerHandel.

GulogGratis.dk A/S kan ikke holdes ansvarlig i relation til en brugers skattemæssige forhold.

8. Erhverv

Annoncer af erhvervsmæssig karakter optages kun mod betaling. Hvis GulogGratis.dk vurderer, at din profil hører til under erhverv, vil du blive kontaktet af en af vores konsulenter. Du kan læse mere om vilkårene for erhvervsannoncering her.

9. Ansvar i forbindelse med handler

GulogGratis.dk påtager sig ikke nogen form for ansvar i forbindelse med din handel på GulogGratis.dk. GulogGratis.dk kan ikke på noget tidspunkt gøres ansvarlig for manglende resultat ved annoncering, ved misbrug af din adgangskode eller andre forhold i øvrigt.

I relation til force majeure er GulogGratis.dk uden ansvar.

Såfremt GulogGratis.dk må skønne, at din samhandel ikke er seriøs, forbeholder GulogGratis.dk sig ret til omgående at slette dig fra systemet.

Eventuelt tilgodehavende hos GulogGratis.dk vil i så fald blive tilbagebetalt.

10. Misbrug og lovovertrædelser

GulogGratis.dk forbeholder sig ret til at slette annoncer og/eller brugerprofiler, der ikke overholder GulogGratis.dk’s retningslinjer og gældende lovgivning.

I grove tilfælde af overtrædelser vil der ske politianmeldelse.

11. Kontakt

Når du besøger GulogGratis.dk, accepterer du ovenstående retningslinjer.

Har du kommentarer eller spørgsmål vedrørende ovenstående retningslinjer, er du velkommen til at kontakte GulogGratis.dk’s kundeservice her eller på e-mail [email protected].

Vi fraråder at du skriver følsomme oplysninger, herunder oplysninger af fortrolig karakter, som personnumre og straffedomme, i dine henvendelser til kundeservice, medmindre det er direkte relevant for henvendelsen.

Sidst opdateret maj 2024

GulogGratis.dk A/SBanegårdspladsen 15000 Odense

Tilmeld dig vores nyhedsbrev 💌

Jeg accepterer at modtage markedsføring fra Gul & Gratis. Læs vores betingelser for digital markedsføring her

Bliv MitID-valideret for en sikker markedsplads

Det skal være trygt og sikkert for alle at bruge vores markedsplads.

Derfor skal du som noget nyt validere din profil med MitID for at bruge GulogGratis.

Hvis du ikke har mulighed for at validere din profil, så kontakt vores kundeservice.

Læs nærmere om initiativet og MitID-validering her.