Christen Berg - gå aldrig på akkord med uretten

Christen Berg - gå aldrig på akkord med uretten

155 kr.

Af Erik Voss Hardback med smudsomslag. Kender du Christen Berg? Hvis ikke, kan du her få en grundig og levende biografisk gennemgang af livet for den karismatiske avisejer, politiker og medstifter af Det Forenede Venstre. For læsere interesserede i Venstre, dansk politik 1850-1900 eller Berg som person. På banegårdpladsen i Kolding har statuen af Christen Berg stået i så lang tid, at ingen længere ved, hvem han var. Var han en børsmægler, kan folk finde på at spørge. Nej, han var lærer, avisejer og den politiker, der fik samlet partiet Venstre i 1870. Engang hang billedet af ham i titusinder af hjem på landet som en slags protest mod magthaverne. Den unge bondedreng fra Vestjylland skabte med raketfart en karriere for sig selv med sine aviser og købte ejendomme. Han blev en faktor uden lige i Danmark. Siden er han gået i glemmebogen. Måske fordi han ikke blot var en dygtig politiker, et enestående naturtalent ud over alle grænser, men også en dygtig forretningsmand og som liberalist, der ikke mente, der var noget i vejen for, at man blev stor og tyk på andres bekostning. Og det blev han: stor og tyk, mens langt mindre begavelser som fx Viggo Hørup er blevet hængende i den danske bevidsthed. Historikeren Erik Voss fra Kolding har med folkeligt talent for detaljerne skabt en både underholdende og dybt informativ bog om Christen Berg. Historikeren Kai Just har redigeret bogen. Bogen er gennemillustreret. I første halvdel er der masser af fotografier og landskabsbilleder. I den sidste og dominerende del finder læseren et væld af morsomme og perfide fremstillinger. Fra 2020 på forlaget Hovedland ISBN: 9788770707220 Vægt: 1095 gram

Aabenraa·21. jun.

Malles meriter-Dansk bokselegende for 100 år siden

Malles meriter-Dansk bokselegende for 100 år siden

40 kr.

Herman – ca. 1943 – krt. – 193 sider – lidt slidt stand Wiki: ” Emanuel "Malle" Weinholdt Jacobsen (født 21. november 1893 i København, død 7. august 1968. Emanuel "Malle" Jacobsen blev professionel i 1917, hvor han den 30. september debuterede med et pointnederlag til Frithjof Hansen i en kamp over 15 omgange. Jacobsen opnåede dog en række sejre og uafgjorte i 1917 og 1918 inden han den 1. december 1918 atter tabte til Frithjof Hansen, denne gang i en kamp om det danske mesterskab i letvægt. I "Malles" næste kamp vandt han over Waldemar Holberg på diskvalifikation. Efter sejren over Holberg boksede Emanuel Jacobsen med succes en række kampe i Berlin, i Danmark og i Sverige. Emanuel Jacobsen opnåeder i 1920 og 1921 tre kampe i London, hvoraf de to imidlertid blev tabt. Efter kampene i England vendte "Malle" tilbage til Danmark, hvor han bortset fra et enkelt nederlag til Anders "Vidunderbarnet" Petersen opnåede en række sejre og uafgjorte, herunder sejre over Alfred Jensen og Svend Helgesen. I 1922 flyttede Emanuel Jacobsen til New York, hvor han boksede flere kampe. Den 27. april 1923 boksede han en kamp i Montreal, Canada, mod George Gerardin, Jacobsen blev stoppet i 10 omgang, og blev så ilde tilredt, at han måtte på hospital i to uger. Herefter vendte Jacobsen hjem fra USA, og boksede en enkelt kamp den 16. januar 1924 mod englænderen Patsy Coram, hvor Jacobsen opnåede en skuffende uafgjort, hvorefter Jacobsen opgav boksekarrieren. Emanuel Malle Jacobsen blev siden boksetræner og indehaver af det velkendte "Malles Bokseinstitut"” Se også mine øvrige annoncer på f.eks. gammel danmarks- og lokalhistorie og ikke mindst gemt og næsten forglemt musik på den rette medie: vinyl.....ja, hele slægtens læsestof og musik er i spil.

Frederikshavn·21. jun.·

Få beskedNår der er nye resultater i Bøger

Lup med søgeord i
Mit livs eventyr, H.C. ANDERSEN

Mit livs eventyr, H.C. ANDERSEN

350 kr.

Mit livs eventyr, H.C. ANDERSEN Helt ny bog. Skriv og få et godt tilbud. Har Mobilepay. Med et for det meste levende og medrivende sprog skildrer H.C. Andersen sit, som han skriver, rige og lyksaglige liv frem til tyve år før han dør. Og hvilket liv: Fra en fattig opvækst i Odense til feteret forfatter i ind- og udland, der tillige bliver professor på Københavns Universitet. Han overvinder store problemer med at stave, og hans gåpåmod, hans frygtløshed og hans gode evne til at skabe kontakter både herhjemme og i udlandet førte ham langt. - Inden han blev student og efterfølgende udfoldede sig som forfatter, digter og dramatiker, læser vi om hans forsøg som skuespiller, sanger og balletdanser, og hvordan der bliver talt om, at han kunne blive bonde eller bogbinder, blive skrædder eller urmager, arbejde på kontor eller – som sin far – blive skomager, samt om hvordan han i Odense forsøgte sig som arbejdsdreng på henholdsvis en klædefabrik og en tobaksfabrik og i København som arbejdsdreng i et snedkeri.

Frederiksberg C·21. jun.·

Ama'r Halshug - Et systembarns rå fortælling

Ama'r Halshug - Et systembarns rå fortælling

75 kr.

Henriette Karlsen. Softcover, 336 sider. Som ny. Sendes gerne, porto = 50 kr. MobilePay. En iskold aften stak Henriette Karlsen af fra sin mors lejlighed og løb på bare tæer gennem Amagers gader. Hun var 15 år og havde fået nok af de voksnes druk og vold — og af, at ingen troede på hende, når hun fortalte om sit liv. I flere måneder levede hun på Christiania, indtil hun blev anbragt på et kommunalt bosted og mistede den sidste gran af tillid til systemet, for her forvandlede tilværelsen sig hurtigt til en endeløs narkofest. Nu er hun 27 år gammel og tager ordet. Ama'r halshug er hendes rå og ærlige fortælling om at vokse op i et hjem og i et miljø, hvor børn ikke har en stemme , selv om de i årevis bliver svigtet af både forældre og myndigheder. Hun beskriver, hvordan hun allerede i sine tidlige barndomsår lærte at gebærde sig blandt uforudsigelige voksne på Amagers brune værtshuse, og hvordan den fysiske og psykiske vold hele tiden lå på lur derhjemme. Hun overlevede ved selv at blive en hård, voldelig og opmærksomhedskrævende pige, der forgæves forsøgte at råbe de sociale myndigheder op med sandheder og løgne. Ama'r halshug giver et sjældent indblik i en verden, som de færreste kender til, og er en ung kvindes modige opgør med sin families sociale arv — og med et velfærdssamfund, der svigter.

Valby·21. jun.·

En lille lort med fregner

En lille lort med fregner

60 kr.

Softcover, 159 sider i god stand. Sendes gerne, porto = 50 kr. MobilePay. "En lille lort med fregner" er forfatteren Sven Ørnøs personlige bog fyldt med minder og erindringer fra barndommen, hvori han fortæller om sin opvækst og blandt andet om venskabet med Knud, med hvem Ørnø kastede sig ud i livet med barnlig energi og iver. Sven Ørnø (f. 1955) er en dansk forfatter, der debuterede med novellesamlingen "Væk, væk, væk" i 1991 og har siden skrevet en vidtrækkende stykke tekster, favnende fra en børnebog til en bog om teaterhistorie. Ørnø er desuden uddannet inden for engelsk og litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.

Valby·21. jun.·

Fra Koncepterne

Fra Koncepterne

60 kr.

Mette Fugl. Hardback, 279sider. Som ny. Sendes gerne, porto = 50 kr. MobilePay. Mette Fugl har i årtier været kendt som en af Danmarks skarpeste journalister - elsket af seerne, frygtet af mange magtfulde politikere for sin evne til at skære ind bag flosklerne og få sandheden frem. I denne erindringsbog fortæller hun med humor og bid om sit fantastiske liv: Om at blive mobbet som barn - og selv mobbe andre. Om et vildt bohemeliv i Paris i 1968, da hun befandt sig midt i ungdomsoprørets arnested med brostenskast og eksperimenter med sex og stoffer. Og om sin kærlighed til Bruxelles, hvorfra hun i over 20 år dækkede små og store begivenheder i hele Europa. Hun tager læseren med ind bag krigens kulisser i Irak og Afghanistan og skildrer gruen efter jordskælvet i Haiti. Hun fortæller om afskeden med Danmarks Radio og om frygten for sit fags fremtid. Mette Fugl skriver også kærligt og nænsomt om at miste sine forældre. Og hun uddeler drøje hug til feminist hadere, fundamentalister og andre røvhuller. Mette Fugl, født 1949, var medarbejder på dagbladene Politiken og Information, før hun i 1977 blev ansat på TV-Avisens politiskeredaktion. I over 20 år var hun DR's udenrigskorrespondent i Bruxelles. Nu har hun taget hul på en ny karriere som skribent, forfatter og foredragsholder. Mette Fugl har modtaget talrige hædersbevisninger. Hun har tidligere skrevet bestselleren 'Er vi de eneste normale her' sammen med kollegaen Karen Thisted.

Valby·21. jun.·

Mascha

Mascha

75 kr.

Mascha Vang & Christina Lund. Softcover, 286 sider. Som ny. Sendes gerne, porto = 50 kr. MobilePay. En inspirerende livsberetning om en stærk kvinde, der altid har turde tænke stort og ikke blot griber chancerne, men skaber dem selv. Lydbogen er indlæst af Mascha Vang selv. Mascha er fortællingen om en pige, derer vokset op i en lille flække i Nordjylland. Fra sit barndomsværelse sad hun og gloede ud over markerne og drømte sig langt væk – til L.A., til København – bare så langt væk fra Jylland, hun kunne komme. Det er fortællingen om den kønne, lyshårede pige, der blev berømt for sin medvirken i den første danske sæson af realityprogrammet Paradise Hotel, kendt som en af Danmarks største pin up-modeller og elsket som blogger og influencer. Mascha er historien om at give fanden i, hvad folk tænker, og om at gå sine egne veje. Om at skabe sit eget forretningsimperium, være Danmarks mest googlede person og om hele tiden at være i bevægelse og aldrig stå stille. Det er også historien om at blive enlig mor, miste fodfæstet og lande igen. Om at leve med smertefulde migræneanfald på grund af et trafi kuheld som ung og om at bide smerten i sig og kæmpe på trods. Det er en bog om kærlighed og mænd. Om god gammeldags snusfornuft – om at arbejde sig op nedefra, være fri og økonomisk uafhængig. I 2017 solgte hun millionforretningen Blogly, som er et bloggernetværk. Det her er fortællingen om Mascha Vang.

Valby·21. jun.·

På skrå brædder og bonede gulve

På skrå brædder og bonede gulve

Sælges

Softcover, 312 sider i god stand. Sendes gerne, porto = 50 kr. MobilePay. Balletdanser, skoleleder, førstedame, underviser, koreograf og instruktør. Anne Marie Vessel Schlüter er dedikeret til balletten. Hun har været tilknyttet Det Kongelige Teater i 66 år, og hun arbejder stadig. Anne Marie Vessel Schlüter fortæller i erindringsbogen På skrå brædder og bonede gulve til journalist Trine Munk-Petersen om sin opvækst i en teaterfamilie, om skiftende balletmestre, verdenskendte dansere, turneer, det daglige arbejde bag kulisserne og ikke mindst om Danmarks store koreograf, som hun gør alt for at holde levende: August Bournonville. Hun fortæller om sit private liv, ikke mindst om statsminister Poul Schlüter, som hun efter en kort og hektisk forelskelse giftede sig med i 1989, et ægteskab, der varede til hans død i 2021

Valby·21. jun.·

Farlig tomandsfærd

Farlig tomandsfærd

80 kr.

Farlig tomandsfærd Af Ejnar Mikkelsen Tre år i østgrønlands ødemark " Farlig tomandsfærd handler om et af den grønlandske histories mest eventyrlige afsnit. Bogen fortæller om en lille håndfuld mænds uforfærdede kamp for i årene 1909–12 at løfte resten af det slør, der endnu hvilede over Mylius-Erichsens, Høeg-Hagens og Jørgen Brønlunds sidste tragiske rejse under »Danmarks-ekspeditionen« 1906–08." Bogen er fra 1962 Er i okay stand, men mangler dog en bid i det en hjørne og smudsopslaget er revnet på bagsiden og har brugsspor , ingen løse sider Tjek billeder ud og vurderer selv. Købt som beset - ingen reklamationsret / returret Kan afhentes eller sendes for købers regning og risiko

Christiansfeld·21. jun.·

Kleopatra - et Liv

Kleopatra - et Liv

75 kr.

Hardback, 359 sider. Som ny. Sendes gerne, porto = 50 kr. MobilePay. Kleopatra, en af verdenshistoriens mest berømte kvinder, herskede i Egypten i 22 år. Hun var gift to gange, i begge tilfælde med en bror. Hun stod i spidsen for en borgerkrig mod den første, da de begge endnu var teenagere. Hun forgiftede den anden. Også en ambitiøs søster måtte lade livet; incest og mord var familiens speciale. Hun havde affærer med Julius Cæsar og Marcus Antonius -begge blandt de mest prominente romere på den tid, og begge gift til anden side. Kleopatra fik et barn med Cæsar og - efter hans død - to med hans protege. Hun var den mest velhavende hersker i Middelhavsområdet og forholdet til Marcus Antonius befæstede hendes position som den mest indflydelsesrige kvinde på den tid. Pulitzer Prize-vinderen Stacy Schiff sier konsekvent fiktion fra fakta og portrætterer her en dronning, hvis død indvarslede en ny verdensorden. "Kleopatra" er en fascinerende rekonstruktion af et liv langt ud over det sædvanlige.

Valby·21. jun.·

Diana - Eventyret, tragedien, myten

Diana - Eventyret, tragedien, myten

120 kr.

2022. Indbundet, 224 sider. Som ny. Sendes gerne, porto = 50 kr. MobilePay. Natten til den 31. august 1997 mistede prinsesse Diana livet i en voldsom bilulykke i Paris.Den chokerende nyhed fik millioner af mennesker verden over til at begræde tabet af Folkets Prinsesse, et ikon og en helt ekstraordinær kvinde, der havde formået at røre deres hjerter som ingen anden i det britiske kongehus. Men først og fremmest kom nyheden til at betyde, at en far - prins Charles - måtte gå den tunge gang til sine to små drenges værelser for at vække dem med beskeden om, at deres mor var død. Journalist og forfatter Lone Theils skriver om den kvinde, der i en alder af kun 20 år blev giftet ind i et af de mest traditionsbundne og lukkede kongehuse i verden. Et kongehus, der kun sjældent viste følelser, og som på mange måder blev en spændetrøje for Diana, indtil hun fandt modet til at gøre oprør.

Valby·21. jun.·

Mod, sved & tårer Af Bear Grylls

Mod, sved & tårer Af Bear Grylls

50 kr.

Bear Grylls fortæller om de første klatre- og sejlture med sin far, om hvordan han som bare 18-årig bestod den hårde optagelsesprøve til det engelske jægerkorps, SAS, om årene som elitesoldat, der endte med en faldskærmsulykke, hvor han brækkede ryggen tre steder. Lægerne fortalte ham, at han måske aldrig ville komme til at gå igen, men Bear Grylls lod sig ikke slå ud: To år senere besteg han Mount Everest som den yngste englænder nogensinde. Efterfølgende er det blevet til utrolige og enestående ekspeditioner, som Bear Grylls åbenhjertigt fortæller om i "Mod, sved og tårer". En fascinerende fortælling om en sky dreng uden selvtillid, der forvandler sig til en sand overlever … Han udfordrer gang på gang sig selv og overvinder næsten det umulige.

Viborg·21. jun.

Den fattige dreng fra Odense - en bog om H.C. Ande

Den fattige dreng fra Odense - en bog om H.C. Ande

200 kr.

Titel: Den fattige dreng fra Odense : en bog om H.C. Andersen Af Hjørdis Varmer og Lilian Brøgger Indbundet. I tekst og billeder skildres H.C. Andersens (1805-1875) liv og udvikling fra fattig dreng i Odense til verdensberømt eventyrdigter. Faglig gennemgang af teksten: Helga Vang Lauridsen ; [tekst og illustrationer] Hjørdis Varmer, Lilian Brøgger. 111 sider, illustreret i farver. 2. udgave, 2. oplag fra 2002 på forlaget Forum ISBN: 9788755329829 Vægt: 1000 gram

Aabenraa·21. jun.

Expect No Mercy - En Rockers Erindringer

Expect No Mercy - En Rockers Erindringer

100 kr.

Søren Baastrup & Lennart Elkjær. Softcover, 356 sider. Som ny. Sendes gerne, porto = 50 kr. MobilePay. En biografi fra Bandidos rockeren Lennart Elkjær, fortalt fra hans topsikrede celle i Vridsløse Statsfængsel. I bogen fortæller Lennart om hvordan han blev uofficiel leder af Ballerups underverden, om hvordan han blev optaget i Bandidos midt i rockerkrigen, og om hvordan ham og hans tidligere bedste ven, Mickey Borgfjord, pludselig blev dødsfjender. Bogen forklarer også mordet på Mickey, der d. 17. september 2003 blev sprængt i stykker, da han startede sin bil foran Glostrup Hospital. Lennart fik livstid for dette mord. Derudover, fortæller Lennart også om livet i fængsel, om fire børn og fire ægteskaber, og om hans troskab til den kriminelle verden.

Valby·21. jun.·

Dem jeg elsker, elsker jeg

Dem jeg elsker, elsker jeg

100 kr.

Kim Schumachers mange liv. Softcover, 457 sider. Som ny. Sendes gerne, porto = 50 kr. MobilePay. Kim Schumacher er en af dansk popkulturs mest ikoniske stemmer og formidlere, som tryllebandt en hel nation i 1980’erne med sin lysende entusiasme, unikke speedsnak og indgående kendskab til dansk populærkultur. Men få kender den sande historie om hans liv. I "Dem jeg elsker elsker jeg" får vi for første gang indblik i Kim Schumacher personlige liv fra hans opvækst i Hellebæk og til hans afgørende rejse til New York i 1970’erne, hvor han møder punkmusikken og et farverigt, frigørende homomiljø. Vi får selvfølgelig også historien bag, hvordan han blev til 1980’ernes største radio- og tv-vært, og en af dansk pophistories vigtigste karaktere. Ralf Christensen og Simon Lund portrætterer det hele menneske bag Kim Schmumacher, og hvad han var rundet af i denne biografi, som samtidig også skildrer tre årtiers kulturelle udvikling og samfundsmæssige strømninger.

Valby·21. jun.·

Anne Frank - Voice of Hope (Famous Lives)

Anne Frank - Voice of Hope (Famous Lives)

50 kr.

Forfatter: Cath Senker Hardcover. This is the story of Anne's short and touching life. It's about a fun-loving and sensitive Jewish girl who kept an intimate diary during those difficult years in hiding. The fourteen-year old used her diary to express love, pain, fear and hope - especially the hope that she'd become a writer one day. Tragically, like so many others, Anne died in a concentration camp. After the war her diary was discovered and published and has since become a best-seller which is read by people throughout the world - just as Anne would have wished. This book follows Anne Frank's short life through a combination of simple text, photographs, captions and quotation panels. Serie: Famous Lives Omslaget har en del brugsspor. Siderne fejler ikke noget. Fra 2000 på forlaget Wayland ISBN: 07-5023-047-9 / 9780750230476 Vægt: 426 gram

Aabenraa·21. jun.·

Side:
af 14